top of page

BRUGERVILKÅR 
HOS PLANEARTH APS

​Disse brugervilkår træder i kraft d. 1/7/2024. 

 

1. VILKÅR FOR BRUG AF PLATFORMEN

 

Nedenstående vilkår finder anvendelse på enhver brug af Plan Earth platformen ("Platformen") og alle øvrige hjemmesider, applikationer, programmer, tjenester og værktøjer, der udbydes i forbindelse med Platformen af eller på vegne af Plan Earth og som henviser til disse vilkår ("Brugervilkår).

 

Brugervilkårene gælder uanset, hvordan du tilgår Platformen, herunder f.eks. via computer, tablet, mobilenhed eller andet terminaludstyr.

 

Selvom vi gør vores bedste for at give opdaterede og præcise oplysninger, kan der forekomme prisændringer, utilsigtede fejl og lignende på Planearth.com og vi gør derfor opmærksom på, at alt indhold på Planearth.com tilbydes ”som det er” uden garantier for fuldstændighed eller korrekthed og uden indeståelser af nogen art.

 

Enhver bruger, der ønsker at anvende Platformen, skal acceptere disse Brugervilkår. Ønsker brugeren ikke at acceptere Brugervilkårene, skal Platformen ikke anvendes.

 

2.UDBYDER OG KONTAKTINFORMATIONER

 

Platformen drives af:

PlanEarth ApS

CVR: 43951157

Ewaldsgade 3, 2.

2200 København N

E-mail: planearth@heagenda.dk

For teknisk support og spørgsmål kontakt planearth@heagenda.dk

​

3. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

 

Alle rettigheder til indhold på Platformen tilhører PlanEarth ApS og er beskyttet af den til enhver tid gældende lovgivning herom. Varemærker, servicemærker, varebetegnelser, logoer, produkter og andet, der måtte fremgå af Platformen, må ikke anvendes, kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden forudgående skriftlig tilladelse fra PlanEarth ApS.

 

4. PLATFORMEN

​

Plan Earth platformen er en platform med værktøjer som brugeren kan bruge til at arbejde med bæredygtighed. 

 

Platformens funktioner indeholder blandt andet en mulighed for at oprette et ESG-regnskab ved at indtaste virksomhedsspecifikke data. Platformen indeholder også et strategiforløb, hvor brugeren ved at gennemføre forskellige moduler og indtastning af blandt andet mål og  handleplaner kan udarbejde en strategirapport. 

 

Platformen henvender sig alene til virksomheder og organisationer. 

​

5. BRUG AF PLATFORMEN

 

Virksomheder kan som brugere benytte Platformen til at:

​

  • opsamle og afgive data om eget arbejde med bæredygtighed

  • løbende opdatere og genafgive egne data

​​

Virksomheden skal ved oprettelse oplyse navn på kontaktperson, firma og mailadresse. 

 

Når en virksomhedsbruger tilgår Platformen samt indholdet heraf, må brugeren ikke uberettiget:​

 

  • Belaste Platformens infrastruktur urimeligt eller forstyrre driften heraf. 

  • Benytte nogen former for robot eller andre automatiske midler til at få adgang til Platformen eller data, der er tilgængelige på Platformen.

  • Anmode om kontaktoplysninger fra andre virksomhedsbrugere, herunder e-mailadresser eller andre personoplysninger uden brugerens viden og i modstrid med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

  • Markedsføre sin virksomhed på Platformen.

  • Chikanere andre brugere eller lægge materiale op, som efter PlanEarth ApS’ vurdering er anstødeligt eller krænker andres rettigheder eller privatliv eller udgør aktiviteter i strid med straffeloven (eksempelvis udbredelse af injurier).

  • Oprette, registrere eller agere på vegne af en virksomhed, som personen ikke direkte arbejder for, er ejer eller medejer af eller repræsenterer eller agerer på vegne af, f.eks. som rådgiver. 

  • Sprede eller medvirke til spredning af virus, spyware, anden skadelig programkode eller e-mails, som er uønskede for modtageren (spam, phishing, kædebreve eller lignende). 

  • Udføre handlinger, som forstyrrer eller skader computere eller systemer på internettet, eller handlinger, hvorved der søges uautoriseret adgang til computere eller systemer tilsluttet internettet, eller som forstyrrer eller skader Platformen (hacking); 

  • Krænke tredjemands rettigheder (herunder ophavsrettigheder) ved upload, download, distribution eller lignende. 

  • Anvende Platformen på en måde, som kan skade Plan Earths navn, omdømme eller goodwill.

  • Udføre øvrige handlinger i strid med gældende lovgivning.

 

I tilfælde af, at dette pkt. 5 i Brugsvilkårene ikke overholdes, kan den pågældende bruger blive udelukket fra brug af Platformen øjeblikkeligt og uden varsel eller tidsbegrænsning.

​

6. DELING AF VIRKSOMHEDSDATA

 

Brugerens data på platformen vil som udgangspunkt ikke blive delt med andre virksomheder. 

 

I enkelte tilfælde kan der med brugerens accept indgås en aftale om deling af data med andre virksomheder. Dette kunne for eksempel være, hvis brugeren er en del af et koncern-underleverandørforløb, hvor data deles fra underleverandørvirksomheden til koncernvirksomheden. Dette vil dog kun være aktuelt, hvis brugeren er en del af en sådan aftale, hvor der også vil være en særskilt skriftlig aftale med udspecificering af de konkrete data, som bliver delt. 

 

Der sker ingen deling med de øvrige virksomhedsbrugere på Platformen, bortset fra anonymiserede virksomhedsdata med henblik på benchmarking.

 â€‹

7. RIGTIGHEDEN AF OPLYSNINGER AFGIVET TIL PLATFORMEN

 

Ved at afgive oplysninger til Platformen bekræfter virksomheden samtidigt, at samtlige informationer afgives i god tro, er korrekte og efter virksomhedens bedste overbevisning reelt afspejler virksomhedens arbejde med bæredygtighed. PlanEarth ApS forbeholder sig retten til at udelukke virksomheden fra brug af Platformen øjeblikkeligt og uden varsel eller tidsbegrænsning, hvis det viser sig, at virksomheden bevidst har afgivet ukorrekte oplysninger, manipuleret med data eller på anden måde forsøgt at give et indtryk af virksomhedens arbejde med bæredygtighed, som åbenbart ikke er retvisende. PlanEarth ApS påtager sig intet ansvar herfor og forbeholder sig retten til øjeblikkelig sletning af disse oplysninger samt at gøre ethvert krav gældende i forbindelse med virksomhedens manglende overholdelse af gældende lovgivning på området.

 

8. ÆNDRING AF ACCEPT OG NEDLÆGGELSE AF KONTO

​

Virksomheden kan til enhver tid annullere sine accepter på Platformen. Hvis en virksomhed ikke længere ønsker at dele data med PlanEarth ApS, skal virksomheden nedlægge sin konto.

 

Hvis en virksomhed nedlægger sin konto, ophører alle accepter automatisk med at være gældende, og virksomhedsdata vil derefter ikke længere være tilgængelige for PlanEarth ApS. 

 

Uanset annullering eller ændring af accept og/eller nedlæggelse af kontoen forbliver virksomhedsdata på Platformen i anonymiseret form og vil fortsat indgå i statistiske sammentællinger. PlanEarth ApS garanterer således på ingen måde fuldstændig sletning af virksomhedsdata.

 

De af virksomhedens brugere, som ikke er tilknyttet andre virksomheder, vil automatisk blive fjernet fra Platformen, når virksomhedskontoen lukkes. Brugere, som også er tilknyttet andre virksomheder, forbliver registreret på Platformen.

 

9. DOWNLOAD AF VIRKSOMHEDSDATA

 

PlanEarth ApS har ingen opbevaringspligt i forhold til de afgivne virksomhedsdata. Virksomheden skal derfor selv sørge for at få taget den nødvendige backup mv. for at sikre opbevaring af de relevante virksomhedsdata fra Platformen til egne formål.

 

Virksomheden kan ubegrænset eksportere (downloade) egne virksomhedsdata fra Platformen, så længe virksomheden ikke har nedlagt sin konto. 

 

Virksomheden kan ikke anmode om at downloade data fra virksomheder, som ikke har tilladt deling af data til den pågældende virksomhed.

  

PlanEarth ApS har ikke nogen tilbageleveringspligt i forhold til virksomhedsdata fra Platformen, og der sker ingen opbevaring af kopier eller lign.

 

10. ACCEPT AF ANVENDELSE AF VIRKSOMHEDSLOGO

 

Hvis virksomhedsbrugeren uploader virksomhedens logo, accepterer virksomheden samtidig, at PlanEarth ApS må anvende virksomhedens logo i forbindelse med markedsføring. Der må alene uploades virksomhedens logo, hvis den pågældende virksomhedsbruger er berettiget hertil (f.eks. hvis brugeren er ejer af virksomheden, der foreligger en stillingsfuldmagt, eller der er indhentet en specifik tilladelse hertil).

 

11. ACCEPT AF ANVENDELSE AF DATA TIL AT UDVIKLE PLATFORMEN

 

Plan Earth kan anvende platforms-data til at vedligeholde, tilbyde, prissætte og udvikle Platformen.

 

12. ANSVARSFRASKRIVELSE OG PLIGT TIL SKADESLØSHOLDELSE

​

Plan Earth fraskriver sig ethvert ansvar i relation til disse betingelser, services eller brug af tjenesten, uanset om dette opstår i eller uden for kontrakt, herunder for følgeskader eller andre indirekte tab samt tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.

 

Ovenstående begrænsning af PlanEarth ApS' ansvar omfatter også eventuel skade eller virus, der måtte påvirke dit computerudstyr eller andre ejendele, som følge af adgang til eller brug af Platformen. 

 

Plan Earth er ikke ansvarlig for nedbrud eller midlertidige afbrydelser på Platformen, nedbrud i strømforsyningen eller internetforbindelsen, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus eller hacking) eller andre forhold og omstændigheder uden for Plan Earths kontrol.

 

PlanEarth ApS påtager sig desuden intet ansvar for opbevaring og/eller backup af virksomhedsdata og kan ikke holdes ansvarlig herfor, herunder men ikke begrænset til nogen form for tab af data, utilgængelighed, manglende sletning eller opbevaring mm. PlanEarth ApS kan heller ikke holdes ansvarlig for tredjeparts anvendelse af virksomhedsdata, herunder evt. videredeling, uanset at dataene måtte være eksporteret fra Platformen.

 

Som angivet ovenfor under pkt. 5 er det virksomheden, der har ansvaret for at udvælge de relevante kontaktpersoner og skal sikre, at kontaktoplysningerne lovligt videregives til PlanEarth ApS med henblik på brug af Platformen til arbejdet med bæredygtighed eller anden brug af Platformen. PlanEarth ApS påtager sig intet ansvar herfor og forbeholder sig retten til øjeblikkelig sletning af disse oplysninger samt at gøre ethvert krav gældende i forbindelse med virksomhedens manglende overholdelse af de gældende databeskyttelsesregler ved videregivelse af oplysninger til PlanEarth ApS.

 

13. ÆNDRINGER I VILKÅR OG HJEMMESIDE

 

PlanEarth ApS forbeholder sig ret til at ændre, modificere, erstatte eller slette dele af indholdet på Platformen og kan begrænse adgangen til eller afbryde distributionen på Platformen til enhver tid uden varsel og efter eget skøn.

​

14. PERSONOPLYSNINGER

 

Behandling af personoplysninger (fornavn, efternavn og mailadresse på en kontaktperson) sker i overensstemmelse med PlanEarth ApS persondata-politik, som kan tilgås her.

​

15. COOKIES

​

Når du benytter denne Platform anvender vi cookies, hvis du har samtykket til anvendelsen heraf. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik, som kan tilgås her

​

16. BETALINGSVILKÅR FOR ABONNENTER

 

​Følgende betalingsvilkår er gældende for abonnementer hos Plan Earth:

 

Virksomheden betaler et engangsbeløb og får adgang til platformen i 12 måneder, medmindre andet er skriftligt aftalt individuelt med virksomheden.

 

17. LOVVALG OG VÆRNETING

 

​Brugervilkårene og brugen af Platformen er underlagt dansk ret.​

Københavns Byret skal være værneting for alle sager, uanset om en sag er baseret på rettigheder og forpligtelser i eller uden for kontrakt.

 

18. REVIDERING AF BRUGERVILKÅR

​

PlanEarth ApS kan til enhver tid revidere og opdatere disse Brugervilkår. Enhver bruger, der anvender sin adgang til eller på anden måde besøger Platformen, accepterer Brugervilkårene, og det anbefales derfor, at brugerne regelmæssigt gennemlæser de til enhver tid gældende Brugervilkår.

​UDGIVER

Websitet ejes og publiceres af:

PlanEarth ApS
Ewaldsgade 3, 2
2200 København N
Telefon: 30103280
Email: mail@heagenda.dk

bottom of page